Gå videre til hovedindholdet

Og maven vokser...

Billede
Af
Det er jo næsten uundgåeligt at det sker, men hold op hvor er det efterhånden sært at gå forbi et spejl og se sig selv med sådan en mave på...Billedet er taget i dag og jeg er 23 uger og 4 dage henne i min graviditet...



Vi havde et stort gennembrud herhjemme i går aftes... Thomas mærkede for første gang vores lille dreng sparke - lige op i hånden på ham og han gav den altså også bare gas, skal det lige siges... Det var længe ventet og hold op, hvor var det dejligt! Jeg har jo kunne mærke ham længe, men det er bare SÅ rart, at Thomas nu også kan være med. Han er en aktiv lille gut, når det lige passer ham. Han har rigtig tumlet rundt i dag, hvorimod jeg ikke mærkede vildt meget til ham i går, så at det lige var i går, Thomas fik lov at mærke ham, var jo næsten et mirakel!

Ellers sker der ikke så meget herhjemme. Dagene går med små sysler, arbejde og så jeg får lavet en masse julerelateret, hvilket også er nødvendigt eftersom jeg har en deadline d. 27 november allerede! Der kommer mine forældre et smut herop til lidt julehygge. Indtil videre er det kun én pakkekalender ud af 7, jeg har fået færdig, men mon ikke jeg når det. Det er jo bare nogle små overraskelser...
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Af
Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...
5 kommentarer
Læs mere

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Af
Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...
2 kommentarer
Læs mere

32 ugers undersøgelse og Hvor lagde jeg babyen?

Af
I går var jeg så til min 32 ugers undersøgelse hos lægen og det var lidt af en blandet fornøjelse... Altså hun testede først urin, som hverken viste spor af sukker eller æggehvidestof så langt, så godt... dernæst fik jeg målt blodtrykket til 140/80, det var hun ikke helt vild med... Så op på vægten og sørme ikke om der lige var røget 3,3 kg på siden mit sidste besøg for 14 dage siden jeg har så også fået fornøjelsen af vand i fødder, ankler, ben og fingre/hænder og synes ærligt talt det hele er lidt ufedt! Så kom jeg op på briksen, så hun kunne måle og mærke - en stor dreng fik jeg at vide, hans hjerte bankede fint og alt var som det skulle være med ham... igen er det altså mor her, der ikke rigtig kan finde ud af, at passe på sig selv, så hun ville godt lige have mig til tjek igen i næste uge og så skulle jeg veje mig i svømmeren, så jeg også selv kunne følge med på vægten.  Nåå ja og så skal jeg huske at slappe af og lægge mig, hvis jeg kan mærke at det bliver fo...
6 kommentarer
Læs mere