Gå videre til hovedindholdet

Glukosebelastningstest nr. 2 og gave

Jeg brugte så lige det meste af min morgen og formiddag på sygehuset i går, for jeg skulle endnu engang have foretaget en glukosebelastningstest. Det var en kedelig omgang ligesom sidst og jeg priste mig lykkelig for, at jeg havde medbragt computeren... Så gik tiden da ikke så dræbende langsom. Jeg mener stadig det var spild af 2 gode timer, men det må svarene jo vise, når jeg ringer og får dem hos min læge i morgen...

Da jeg kom hjem, var det tid til morgenmad og jeg havde købt en lækker bolle, som jeg smurte og tog lidt ost på og så guffede jeg ellers også lige et par clementiner ved siden af. Jeg fik det dog ret skidt efter at have spist. Jeg blev svimmel, rystede og frøs, så jeg måtte søge tilflugt på sofaen under tæpper og der blev jeg ellers et par timer, hvor jeg fik mig en lille lur og slappede af. Derefter var jeg dog rimelig frisk igen... Sådan gik det ikke sidste gang, så jeg var en smule bekymret. Jeg snakkede med min veninde om det, som er bioanalytiker og med til at foretage sådan nogle test og hun fortalte så, at det faktisk var en meget almindelig reaktion... Så ikke noget at være bange for der. NU er jeg bare spændt på resultaterne... Tror jeg har fået lidt for hårdt til julegodterne allerede nu...

I dag har været en ren "mig-dag" - jeg mødtes med en af mine veninder ude i Aalborg Storcenter, hvor vi brugte 4 hyggelige timer på at shoppe, snakke, spise, snakke noget mere og shoppe endnu mere! Jeg fik en rigtig sød gave med hjem til spunken i maven, som Thomas også blev rigtig glad for:


Er den ikke sød! Jeg kunne simpelthen heller ikke stå for den... Vi har stadig endnu ikke købt et eneste stykke tøj selv til den lille, men vi er blevet enige om, at vi vil have det tigerdyrs-sæt vi har set i H&M, når vi kommer på den anden side af jul... Det er bare SÅ nuser!

Kommentarer

  1. Hvor er den bare nuser! Babytøj er så sødt ^^ Det lyder til, at du havde en hyggelig dag med din veninde ^^

    SvarSlet
  2. Babytøj er total cute! Er da lige ved at gå i spåner, når jeg render rundt i H&M's børneafdeling... men synes faktisk det er tøjet til de helt små, der er aller mest nuser :D

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...