Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Bliver det nemmere???

Tiden går simpelthen med lynets hast for tiden... Time for time, dag for dag og uge for uge. Pludselig skifter månederne, så årstiderne og før vi ved af det er det endnu en gang nytår... Jeg har virkelig svært ved at følge med, efter jeg har fået arbejde. Vi er lige kommet igennem 3 uger, hvor vi alle har været syge på skift og det har efterladt mig med den største dårlige samvittighed! Jeg har kun været ansat i godt 1,5 måneder og har desværre haft en del fravær pga. sygdom. Så da jeg måtte melde mig syg i tirsdags, for onsdag, at få at vide, at det var en halsbetændelse og jeg slet ikke ville blive kampklar resten af ugen voksede min dårlige samvittighed til enorme højder. Kender du det??? Nogle gange gad jeg godt at kunne klone mig selv, så det syge jeg kunne blive derhjemme og så kunne jeg sende det raske jeg af sted for at klare mit arbejde... Jeg tror, en stor faktor i årsagen til min dårlige samvittighed er, at jeg er i oplæringsfasen og hvad nu hvis, jeg bliver dårligere, f...

Et vakkert barn...

Det er egentlig et sjovt udtryk; vakker... Jeg er jo slet ikke i tvivl om, hvad det betyder og noget siger mig, at det er et meget nordjysk ord, for jeg er ikke rigtig stødt på det (altså udover Tornerose-sangen fra De Små Synger), før jeg flyttede hertil for over 10 år siden... Men så skal jeg da ellers lige love for, at det boomede løs, da jeg fik børn! Min sundhedsplejerske sagde altid "du er sådan en lille vakker en" til vores børn og mange ældre damer bruger faktisk også udtrykket. Det gør mig helt varm om hjertet, at nogen synes at mine børn er vakker. Jeg smiler og siger tak og tænker så i mit stille sind; "så skulle du se dem, når de får nej til at få en vingummi!"... Jeg må nu indrømme, at det yngste eksemplar er et vakkert barn med de der store brune øjne, som hun har fra sin far...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

Siden sidst...

For hulan tiden går stærkt og siden sidst er der sket rigtig meget herhjemme! Desværre blev mit løntilskud ikke til mere arbejde, så jeg måtte tilbage til hjemmekontoret igen og skrive ansøgninger, så det står efter mig... Dog håber jeg, at der meget snart er nyt på den front! Jul og nytår blev veloverstået med besøg af Farmor og Farfar til jul og Bedstemor og Bedstefar 2. juledag. Og vi havde en laaaaang juleferie, så begge børn så frem til at starte i børnehave og dagpleje igen. Vi har fejret Thomas' 34 års fødselsdag og Elias' 4 års fødselsdag. Elias var på vinterferie hos Bedstefar og Bedstemor og han ville så ikke rigtig forlade autostolen efter vi havde hentet ham... Vi har fået en lille ny fætter i familien (og vi glæder os til at se ham!) og det næste vi kan se frem til er besøg fra Farmor og Farfar i April, som kommer op og passer ungerne, mens vi smutter en tur på hotel og bliver lidt forkælet. Med en udfordrende hverdag er det godt tiltrængt efterhånden!...

Børnesygdomme burde forbydes!

Nu er der igen gået lidt for lang tid siden jeg sidste fik opdateret herinde og egentlig er det jo bare fordi vi har ligget i flytning, jeg har fået job og der har været sindssygt meget at se til generelt! Elias har taget flytningen rigtig godt og er faldet nogenlunde til. Vi har stadig urolige nætter, det gælder egentlig for dem begge, men alt i alt, så synes jeg, vi er sluppet billigt taget i betragtning af, hvordan det ellers kunne have været. Dog har den forgange uge ikke været nem. Jeg fik en opringning fra børnehaven onsdag eftermiddag, om at Elias nu havde fået skoldkopper, så han skulle hentes hurtigst muligt. Det var ikke til at se på drengen, da jeg hentede ham. Han var ved godt mod og virkede slet ikke påvirket og sådan var det egentlig også torsdag, men så fredag, hvor det var min tur til at være hjemme hos ham, skete der bare en hel masse og han blev plettet som en rødspætte over det hele og rigtig slemt også i ansigtet! Den stakkels dreng kunne ikke forholde sig til, ...

Efter en endnu længere pause...

Tror jeg det er på tide, at vække liv i denne blog igen. Familien har siden sidst fået endnu et medlem - vores lille datter Theresa, som jo faktisk ikke er så lille endda længere, men snart fylder 1 år! Elias er snart 3½ år og begyndte i børnehave tilbage i marts. Han trives der, har knyttet sig til både pædagoger og børnene - særligt en lille pige ved navn Mathilde. Men alle de andre børn ved, hvem Elias er og synes han er noget af det sødeste! Elias har været igennem en udredning hos PPR siden december sidste år og for cirka en måned siden fik vi den endelige diagnose - Elias er autist. Hans diagnose er ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelse) infantil autisme, hvilket betyder, at Elias har vanskeligheder med forestillingsevne, kommunikation og socialt sammenspil. Elias udvikler sig dog hele tiden. Hans sprog og kommunikation bliver bedre og hans sociale sammenspil prøves i børnehaven, hvor det også går bedre. Elias overstimuleres dog meget nemt, fordi han intet filter har. Han...

En laaaang pause...

Ja, nu er det efterhånden ved at være ret længe siden, der er blevet opdateret herinde og jeg må sige, at der har været nok at se til... Julen blev veloverstået, det samme gjorde nytåret og lige for få dage siden fejrede vi Elias' 2 års fødselsdag... Det er mig ubegribeligt, at der allerede er gået 2 år siden vores lille dreng kom til verden og vi fik ham med hjem fra sygehuset... Nu er han en stor knægt med krudt i røven, han sidder ikke stille i mere end 10 minutter ad gangen og har fået stor-dreng seng at sove i... Det er meget meget uvirkeligt, men vi elsker hvert minut han vokser, lærer nye ting og håber på, at der snart kommer endnu flere reelle ord fra ham og måske endda sætninger... Vi fejrede Elias' fødselsdag med manér og inviterede familie og venner til en hyggelig dag og det blev det! Desværre fik vi ikke taget så mange billeder, så i må nøjes med dette pletskud: Bilen fik Elias af bedstefar og bedstemor og alle gæsterne havde super dejlige gaver og godt h...