FAMILIEN THORSEN PÅ SLAP LINE

Elias ELSKER at tegne og han gør det med stor passion! Det er hans bedste måde at kommunikere på. Gennem tegninger kan han fortælle, hvad han har oplevet i løbet af dagen, som han ellers ikke ville være i stand til at sætte ord på. Vores store dreng er en rigtig historiefortæller og det skulle slet ikke undre mig, hvis han går ad kunstner vejen. På billedet her fortæller han, at han er ved at lave mad til os alle. Far slikker sig om munden, tigerdyr, der i baggrunden, har en skål fuld af lørdagsslik (vingummibamser), mor står og kigger kærligt og det lige foran mor er en fiskebowle med en guldfisk... At Elias så ellers aldrig har lyst til at deltage i køkkenet og at vi ikke har en fisk, det spiller ingen rolle - det er en fantastisk historie og jeg ELSKER at han er så god til at illustrere følelser...

Har du tænkt på, hvor meget af vores hverdag, der er automatiseret? Jeg har selv alle dage været planlæggertypen, der godt kan lide lister, kasser og bokse, og selvom jeg laver en to-do-liste, så ved jeg jo godt, hvor mange processer, der er i fx at smøre en rugbrødsmad til dig selv. Tænk dig, hvis du, hver gang, du skal på toilettet, skal huske dig selv på, at først skal bukserne ned, så skal du sætte dig på toilettet, gøre det du skal, tørre dig, rejse dig, tage bukserne på, skylle ud, vaske hænder, tørre hænder og først der er dit toiletbesøg slut og du kan ikke huske processen til næste gang, så der starter du forfra igen... Sådan er det med Elias. Nogle ting har han efterhånden fået indbygget som rutine, men det er ikke automatiserede handlinger hos ham og sandsynligheden for, at det bliver det er ganske lille. Vi gør, hvad vi kan for at hjælpe ham og vi har bl.a. på badeværelset støttebilleder for at hjælpe ham med at huske alle de skridt, han skal igennem fra start til slut ...

Denne dejlige dreng fyldte 7 år den 10. februar. Vores skønne Elias, som er varm og kærlig, nysgerrig, skarp på detaljen og helt igennem en glad dreng! Det er lidt kliche-agtigt at blive ved med at sige, at jeg slet ikke forstår, hvor tiden er blevet af, men ikke destomindre er det sandt! Der er sket så meget både med ham og med os som familie i det seneste år. Skolen har været god for ham og han føre sig frem stolt og rank og 7 år! Desværre var både Elias og jeg syge på hans fødselsdag og derfor nåede vi heller ikke at fejre med klassen. Vi havde ellers glædet os til at skulle ud på skolen og holde pokémon fest med hyggelige spil, gaver og kage, men det har vi til gode til en anden gang... Fødselsdagen blev tilbragt under dynerne på sofaen, hvor vi så film, på værelset, hvor de nye pokémons skulle i kamp og vi fik afprøvet pokémon bingo, da vi var lidt friskere ud på eftermiddagen. En virkelig hyggelig og rolig dag blev det til og Elias og jeg fik ro til at pleje v...

Så er vi kommet godt ind i det nye år, startet op på arbejde, i skole og i børnehave igen og har endda haft ikke én men hele tre perioder med omgangssyge... Så kan det virkelig mærkes, at vi er i gang igen... Jeg ville gerne lige følge op på julen og fortælle hvordan vores lidt anderledes jul forløb. For ikke at blive bagud allerede fra morgenstunden, havde jeg dagen i forvejen forberedt noget af maden. Anden var blevet stegt, waldorfsalaten lavet og jeg havde valgt den nemme løsning med glaskartofler til de brunede kartofler og skrællet de almindelige hvide kartofler, så det var klar til at blive tilberedt først på eftermiddagen. Vi havde lavet et skema for juleaften til Elias og forklarede ham, at der var indlagt pauser til ham, så han kunne få ro, når han havde brug for det. Bordet blev dækket. Vi fik gjort os julefine. Julesnold blev fundet frem og der blev set juleafsnit af Frozen og af Trolls og alt muligt andet dejlig jule-tv mens vi ventede på Bedstemor og Bedst...

Det er ikke nogen hemmelighed, at julemåneden er lidt svær for Elias. Der sker rigtig mange ting hele måneden frem til den 24 december, så kulminere det hele på denne dag og bagefter er der ingenting... For at vi kan hjælpe ham igennem måneden og vi samtidig kan skabe hygge ud af det frem for stress, forsøger vi stadig at få traditionerne op at køre, så både han og Theresa har nogle faste holdepunkter måneden igennem. Juletræet her kom til verden sidste år og virker upåklageligt. Juletræet hjælper med at overskueliggøre for Elias hvor mange dage, der er tilbage til juleaften, så træet tæller ned, hvor de fleste julekalendre tæller op mod den 24. Jeg gad godt, at jeg havde en lidt større lamineringsmaskine, så jeg kunne laminere juletræet - så ville det være væsentligt nemmere at få kuglerne af... Endnu en tradition, som vi nok er nødt til at holde fast i ret længe er julenissen, som flytter ind... Det er både en drillenisse og en gavmild nisse, der i år har haft alt fo...

Theresa og jeg startede sidste år en tradition med en juleudflugt bare for os piger, hvor vi tog til Aalborg, kørte i juletog, spiste på cafe (varm kakao og vafler med is) og shoppede. I år tog vi Farmor med og det var super hyggeligt! Theresa fik både prøvet karrusel og juletog på julemarkedet, vi kiggede på julevinduer, shoppede og fik lækker kakao og pandekager og is på  Maggie Mae Crêperie. Jeg fik købt en to små stykker julepynt til mine julegrene og Theresa fik nyt modellervoks...   Alt i alt en super hyggelig dag og ja traditionen tro, skal vi bestemt af sted igen næste år...

Theresa fyldte 4 år tilbage i august (hvis du har lyst, kan du læse mere om fejringen  her ) og med 4 år, følger åbenbart også selvstændighedsfasen - og meget mere! Theresa tager nogle store ryk for tiden. Hun ytre ofte "jeg kan selv", når man tilbyder hende en hjælpende hånd, og når det så ikke går helt så let, så brøler hun af afmagt. Vi forsøger at støtte godt op om hende, hjælper hende til at prøve igen og så går det som regel fint og uden alt for store frustrationer som resultat. Hun har altid været en pige med krudt i måsen, elsker at være ude og har virkelig svært ved at sidde stille og bevare koncentrationen om noget i længere tid ad gangen. Det kan vi også mærke ændre sig nu. I børnehaven kan hun nu sidde og producere store perleplader en hel eftermiddag og derhjemme har hun fået interesse for at lave armbånd og halskæder med fine perler. Alt sammen til stor glæde for den kreative mor her... Heldigvis vil hun også stadig gerne hjælpe til og være med i ...