FAMILIEN THORSEN PÅ SLAP LINE

Lånt fra Facebook Det var ikke lige den titel, jeg helst ville have igen. Som i overhovedet ikke! Til mit held har jeg dog, til forskel fra sidst, nu rigtig meget erfaring at kunne skrive på CV'et og det hjælper unægteligt en hel del... Det jeg oplevede sidste gang som ledig, både efter endt uddannelse og barsel, var at mine kompetencer aldrig helt slog til og min alder var imod mig. Ofte fik jeg bare afslag på mine ansøgninger uden at komme til samtale og det tærrede mere og mere på selvtilliden. Hvordan skulle jeg kunne overbevise en kommende arbejdsgiver om, at jeg var lige den nye kollega, de ville blive så glad for, når jeg for hvert afslag følte, at jeg ikke rigtig slog til hverken fagligt eller personligt? Jeg brugte meget krudt på at sælge mig selv i praktikker sidste gang. Jeg gik nærmest på omgang hos de små selskaber ude i et af Nordjyllands større erhvervshuse som juridisk konsulent for en måned ad gangen. Jeg gik til opgaverne med stor iver og håbede hver gang på, a...

Allerede 6 år gammel... min mindste... Lidt morgentræt, men glad og hun havde set frem til dagen længe. Ikke fordi hun skulle have gaver, men fordi der selvfølgelig skulle deles ud på klassen. Intet mindre end cupcakes med pynt kunne gøre det...  I klassen bliver de fejret med sang og et fint hæfte med en tegning fra alle børn og Theresa kunne med stolthed vise sit fødselsdagshæfte frem og fortælle at alle havde gjort sig umage (yes det var lige et nyt ord hun havde lært i skolen der...) Efter skole ventede den store gave på hende herhjemme. Det var en cykel. Hun fik en sidste år af sine bedsteforældre, men den var alt for stor og hun var ked af, at hun ikke kunne cykle på den. Vi faldt over et rigtig godt tilbud og denne ventede på hende herhjemme. Efter 30 minutter kunne hun cykle uden hjælp eller støttehjul!  Hun brugte noget tid på cyklen, så hun var virkelig klar til aftensmaden, da vi stillede cyklen ind igen. Til aftensmad havde hun bestilt ...

og pludselig var der to skolebørn!!! Elias startede skole igen i går og i dag var det så Theresas tur til at begynde i 0.A Hun ville gerne afleveres i DUSsen i morges inden fællessamlingen kl. 9, så vi afleverede i morges og kom tilbage for at hente hende og fulgtes op til Aulaen til fællessang, sang fra skolekoret og morgenmad. 0.A havde lige en lille time i klassen, mens vi forældre spiste og da vi kom op i klassen havde de fået både nået at lave lidt opgaver, fået læst historie og spist is! En skøn måde at begynde i skole på og i morgen er det så lige på og hårdt med skoledag fra kl. 8.00 til 13.30. Det er en lang skoledag for de små og med tid i DUS indtil vi kan hente, er jeg meget spændt på, hvordan hendes dag bliver i morgen. Det er nok en meget træt lille pige vi henter. På fredag fylder hun 6 år, så der skal hun have cupcakes med til uddeling i klassen og på lørdag kommer den første del af familien til fødselsdagsfejring plus hendes gode veninde fra hendes gamle...

Siden efteråret har E været igennem endnu en udredning. Skolen har holdt netværksmøder, været bekymret og hele tiden ment, at E kunne mere end som så, hvis bare der kunne komme mere ro på ham, så han kunne koncentrere sig. I samarbejde med skolen og PPR blev E indstillet til udredning i psykiatrien endnu en gang og det mundede ud med en ADHD diagnose oveni autismen. E har ADHD i sådan en grad, at længerne mente det nødvendigt, at han skulle starte på medicin. Det har været noget af en mavepuster for os. Vi var ikke helt forberedt på det og mest af alt, var vi, igennem hele forløbet, bange for, at de ville nå frem til at Elias i sin tid var blevet helt fejl-diagnosticeret og slet ikke havde autisme alligevel. "Heldigvis" var det ikke tilfældet overhovedet, men vi kunne så lige lægge et lag af udfordringer ovenpå. ADHD og autisme er ikke to diagnoser, der spiller vældig godt sammen. Det er lidt ligesom hund og kat i én og samme person. Hjernen kører på overarbejde hele ti...

Tilbage i august blev vores mindste vildbasse 5 år gammel og lige pludselig var hun en stor pige... Der er sket en kæmpe udvikling med hende det seneste år, dog kan vi ikke komme uden om, at hun har ændret sig en del siden vi flyttede til Vodskov tilbage i Marts og hun skiftede børnehave efter sommerferien. Hendes sensitive side er kommet mere tydeligt til udtryk. Hun tager virkelig mange indtryk til sig og mærker og føler alt omkring sig. Derfor har hun udfordringer med at fokusere på de ting hun skal, hun lader sig let aflede men på den anden side, er hun også god til at fordybe sig i ting som hun rigtig godt kan lide at lave. Børnehaven var hurtigt ude allerede den første dag og spurgte om det havde været på tale i den gamle børnehave, at Theresa skulle skoleudsættes. Jeg var noget rystet, for det havde den gamle børnehave slet ikke givet udtryk for og efter samtaler med børnehave og PPR psykolog er der blevet lagt en plan for at hjælpe Theresa med at blive skoleparat på den bed...

Elias ELSKER at tegne og han gør det med stor passion! Det er hans bedste måde at kommunikere på. Gennem tegninger kan han fortælle, hvad han har oplevet i løbet af dagen, som han ellers ikke ville være i stand til at sætte ord på. Vores store dreng er en rigtig historiefortæller og det skulle slet ikke undre mig, hvis han går ad kunstner vejen. På billedet her fortæller han, at han er ved at lave mad til os alle. Far slikker sig om munden, tigerdyr, der i baggrunden, har en skål fuld af lørdagsslik (vingummibamser), mor står og kigger kærligt og det lige foran mor er en fiskebowle med en guldfisk... At Elias så ellers aldrig har lyst til at deltage i køkkenet og at vi ikke har en fisk, det spiller ingen rolle - det er en fantastisk historie og jeg ELSKER at han er så god til at illustrere følelser...

Har du tænkt på, hvor meget af vores hverdag, der er automatiseret? Jeg har selv alle dage været planlæggertypen, der godt kan lide lister, kasser og bokse, og selvom jeg laver en to-do-liste, så ved jeg jo godt, hvor mange processer, der er i fx at smøre en rugbrødsmad til dig selv. Tænk dig, hvis du, hver gang, du skal på toilettet, skal huske dig selv på, at først skal bukserne ned, så skal du sætte dig på toilettet, gøre det du skal, tørre dig, rejse dig, tage bukserne på, skylle ud, vaske hænder, tørre hænder og først der er dit toiletbesøg slut og du kan ikke huske processen til næste gang, så der starter du forfra igen... Sådan er det med Elias. Nogle ting har han efterhånden fået indbygget som rutine, men det er ikke automatiserede handlinger hos ham og sandsynligheden for, at det bliver det er ganske lille. Vi gør, hvad vi kan for at hjælpe ham og vi har bl.a. på badeværelset støttebilleder for at hjælpe ham med at huske alle de skridt, han skal igennem fra start til slut ...