FAMILIEN THORSEN PÅ SLAP LINE

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Det er længe siden, jeg sidst opdaterede her på familie bloggen og der er sket virkelig meget i mellemtiden! Indlægget her var planlagt til at skulle være udgivet i maj sidste år, men der skete SÅ meget virkelig hurtigt og det har både været på den bedst tænkelige måde men bestemt også det modsatte. Vinteren herhjemme har taget hårdt på os. Det er som om nogen bare har taget den brede virus-pensel og malet tykt på, for vi har nærmest været lagt ned af sygdom uafbrudt nærmest siden starten af december! Deraf har overskuddet også været nærmest ikke eksisterende. Nu er der lige lidt luft på grund af vinterferie, men lige straks går det løs igen. I foråret sidste år tog vi en beslutning om aktivt at kigge efter hus. Vi var på et par fremvisninger og talte frem og tilbage med banken og vi fandt nærmest ved et tilfælde et dejligt hus, som vi godt kunne tænke os skulle være vores fremtidige hjem. Dagen før vi havde planlagt at skulle til en super spændende fremvisning måtte vi desværre sige f...

Der har været bragende stille her på bloggen siden efteråret og det har der været en rigtig god grund til. Vi har skrantet den ene efter den anden er bukket under for influenza, den ene forkølelse efter den anden og det har ligesom bare ikke ville tage nogen ende... Tilbage i november følte vi, at det hele voksede over hovederne på os, mindstebarnet var ked af sin medicin og hun blev ved med at tabe sig og trivedes slet ikke i skolen, så til sidst sagde psykiatrien stop og hun skulle holde en medicinpause for at se om hun så kunne tage det tabte på igen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været hårdt. Den første uges tid var det egentlig ok. Hendes appetit vendte faktisk tilbage lige med det samme og hurra for det! Men som ugerne gik, begyndte hendes vanskeligheder også at træde mere og mere i karakter og selv de simpleste ting blev svære for hende at håndtere og udføre. Så blev vi alle sendt hjem i midten af december til hjemmeskole og hjemmearbejde og det gav hende best...

Så sluttede efterårsferien også og vi er startet på fuld brag igen i dag... Vi kan godt mærke, at tilstanden så småt er ved at bevæge sig tilbage til "før Corona-tilstand" igen og det er både på godt og ondt... Det er selvfølgelig rart, at vi igen kan afholde forældremøder fysisk igen og at der kan stables nogle sociale arrangementer på benene, men vi kan mærke, at det der pres fra alle de forskellige arrangementer, fødselsdage osv. begynder at trykke. Vi er grundet vores situation nødt til at melde fra til mange af de ting i forvejen, men vi kan mærke, at overskuddet til at deltage i det, vi gør i forvejen, heller ikke rigtig er der.  For vores familie var det rigtig rart, at der ikke lå en forventning om, at der skulle deltages i vennespisning, forældrekaffe, forældrefester, julearrangementer, osv. fordi vi netop i forvejen kun har fyldt kalenderen op med dét, som der var overskud og plads til... Nu står vi her igen og det er svært at sige til sin 8-årige, at hun skal passe...

Og der er sket rigtig meget det seneste år. Sidst jeg skrev, stod vi i slutningen af vores sommerferie og jeg kunne berette om en svær tid. Sommerferien var skøn, men hverken efteråret eller vinteren bragte voldsomt meget ændring med sig. Corona satte en stopper for rigtig mange ting og der er i skrivende stund et efterslæb, vi stadig kæmper med.  Det lyder måske også ret voldsomt og lidt kryptisk at skrive det sådan. Men jeg er ikke lige helt klar til at dele udfordringerne endnu, så det må i have til gode.  Men det har jo ikke alt sammen været op ad bakke. Blandt andet, så nåede min ansættelse hos Borean Innovation vejs ende i slutningen af maj og det lykkedes mig allerede tilbage i april, at lande en ny stilling. Det var den mest fantastiske følelse og en kæmpe sejr, for denne gang var det ikke netværk eller manglende alternativer, der havde gjort, at jeg fik stillingen - det var min fortjeneste alene og det føles fantastisk! Jeg startede den 1. juni som jurist hos Region N...

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...

Når den vej, der er blevet åbnet for en, ikke helt passer til der, hvor du er på vej hen i livet, så må man jo gøre noget ved det... For 5 måneder siden kunne jeg glad berette om, at jeg endelig havde fået et break og skulle til at arbejde med anti-hvidvask. Den vej viste sig bare ikke rigtig at passe til mig og mit faglige temperament. Jeg havde hele tiden en følelse af at være helt forkert på den og at være utilstrækkelig... Der var ikke meget fleksibilitet - slet ikke i samme grad, som jeg har været vant til og jeg kunne ikke helt finde ud af at få forenet arbejdslivet og familielivet. Jeg var ikke glad... men det er jeg nu... Skæbnen ville, at en i mit netværk kontaktede mig, fordi en i hendes netværk have skrevet til hende, at de havde brug for en barselsvikar og ville høre om hun kendte nogle gode kandidater. Jeg sendte mit CV og tog til samtale for at høre nærmere om stillingen. Det var lige før Covid-19 begyndte at rase og landet lukkede ned... Nu er jeg 11 dage inde i mit n...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

Lånt fra Facebook Det var ikke lige den titel, jeg helst ville have igen. Som i overhovedet ikke! Til mit held har jeg dog, til forskel fra sidst, nu rigtig meget erfaring at kunne skrive på CV'et og det hjælper unægteligt en hel del... Det jeg oplevede sidste gang som ledig, både efter endt uddannelse og barsel, var at mine kompetencer aldrig helt slog til og min alder var imod mig. Ofte fik jeg bare afslag på mine ansøgninger uden at komme til samtale og det tærrede mere og mere på selvtilliden. Hvordan skulle jeg kunne overbevise en kommende arbejdsgiver om, at jeg var lige den nye kollega, de ville blive så glad for, når jeg for hvert afslag følte, at jeg ikke rigtig slog til hverken fagligt eller personligt? Jeg brugte meget krudt på at sælge mig selv i praktikker sidste gang. Jeg gik nærmest på omgang hos de små selskaber ude i et af Nordjyllands større erhvervshuse som juridisk konsulent for en måned ad gangen. Jeg gik til opgaverne med stor iver og håbede hver gang på, a...

Allerede 6 år gammel... min mindste... Lidt morgentræt, men glad og hun havde set frem til dagen længe. Ikke fordi hun skulle have gaver, men fordi der selvfølgelig skulle deles ud på klassen. Intet mindre end cupcakes med pynt kunne gøre det...  I klassen bliver de fejret med sang og et fint hæfte med en tegning fra alle børn og Theresa kunne med stolthed vise sit fødselsdagshæfte frem og fortælle at alle havde gjort sig umage (yes det var lige et nyt ord hun havde lært i skolen der...) Efter skole ventede den store gave på hende herhjemme. Det var en cykel. Hun fik en sidste år af sine bedsteforældre, men den var alt for stor og hun var ked af, at hun ikke kunne cykle på den. Vi faldt over et rigtig godt tilbud og denne ventede på hende herhjemme. Efter 30 minutter kunne hun cykle uden hjælp eller støttehjul!  Hun brugte noget tid på cyklen, så hun var virkelig klar til aftensmaden, da vi stillede cyklen ind igen. Til aftensmad havde hun bestilt ...

og pludselig var der to skolebørn!!! Elias startede skole igen i går og i dag var det så Theresas tur til at begynde i 0.A Hun ville gerne afleveres i DUSsen i morges inden fællessamlingen kl. 9, så vi afleverede i morges og kom tilbage for at hente hende og fulgtes op til Aulaen til fællessang, sang fra skolekoret og morgenmad. 0.A havde lige en lille time i klassen, mens vi forældre spiste og da vi kom op i klassen havde de fået både nået at lave lidt opgaver, fået læst historie og spist is! En skøn måde at begynde i skole på og i morgen er det så lige på og hårdt med skoledag fra kl. 8.00 til 13.30. Det er en lang skoledag for de små og med tid i DUS indtil vi kan hente, er jeg meget spændt på, hvordan hendes dag bliver i morgen. Det er nok en meget træt lille pige vi henter. På fredag fylder hun 6 år, så der skal hun have cupcakes med til uddeling i klassen og på lørdag kommer den første del af familien til fødselsdagsfejring plus hendes gode veninde fra hendes gamle...

Siden efteråret har E været igennem endnu en udredning. Skolen har holdt netværksmøder, været bekymret og hele tiden ment, at E kunne mere end som så, hvis bare der kunne komme mere ro på ham, så han kunne koncentrere sig. I samarbejde med skolen og PPR blev E indstillet til udredning i psykiatrien endnu en gang og det mundede ud med en ADHD diagnose oveni autismen. E har ADHD i sådan en grad, at længerne mente det nødvendigt, at han skulle starte på medicin. Det har været noget af en mavepuster for os. Vi var ikke helt forberedt på det og mest af alt, var vi, igennem hele forløbet, bange for, at de ville nå frem til at Elias i sin tid var blevet helt fejl-diagnosticeret og slet ikke havde autisme alligevel. "Heldigvis" var det ikke tilfældet overhovedet, men vi kunne så lige lægge et lag af udfordringer ovenpå. ADHD og autisme er ikke to diagnoser, der spiller vældig godt sammen. Det er lidt ligesom hund og kat i én og samme person. Hjernen kører på overarbejde hele ti...

Tilbage i august blev vores mindste vildbasse 5 år gammel og lige pludselig var hun en stor pige... Der er sket en kæmpe udvikling med hende det seneste år, dog kan vi ikke komme uden om, at hun har ændret sig en del siden vi flyttede til Vodskov tilbage i Marts og hun skiftede børnehave efter sommerferien. Hendes sensitive side er kommet mere tydeligt til udtryk. Hun tager virkelig mange indtryk til sig og mærker og føler alt omkring sig. Derfor har hun udfordringer med at fokusere på de ting hun skal, hun lader sig let aflede men på den anden side, er hun også god til at fordybe sig i ting som hun rigtig godt kan lide at lave. Børnehaven var hurtigt ude allerede den første dag og spurgte om det havde været på tale i den gamle børnehave, at Theresa skulle skoleudsættes. Jeg var noget rystet, for det havde den gamle børnehave slet ikke givet udtryk for og efter samtaler med børnehave og PPR psykolog er der blevet lagt en plan for at hjælpe Theresa med at blive skoleparat på den bed...